Venskabsgolf er en uformel golfturnering, hvor der ikke findes en puljevinder og der spilles ikke slutspil eller finale. Det handler om hygge, golf, samvær og venskab på fremmede baner mod hold fra andre klubber. Man forsøger selvfølgelig at spille sit bedste golf og vinde sine matcher, som afvikles efter et format, der garanterer masser af spænding og intense golf øjeblikke for alle deltagere uanset niveau.
I skal danne jeres eget hold på mindst 6 personer. Hvis I ikke er 6 personer, kan du tilmelde dig alene, så vil vi i Tange Sø Golfklub forsøge, at indplacere dig på et hold. Der er ingen begrænsninger mht. til alder, køn eller handicap. Tilmelding se nedenfor.
Gennem hele turneringen forsøger vi - så vidt muligt - at holdene møder andre hold på samme niveau og alder.
Greensome – hulspil på udebane med handicap
Til hver af de 4 udebane kampe skal jeres hold stille med 6 personer. Der spilles 3 greensome hulspilsmatcher med handicap i hver kamp i et “tripple six” format. Dvs. der spilles 3 del-matcher à 6 huller, hvor der spilles om 2 point til holdet i hver del-match. Så finder man først sit gode spil frem på de sidste huller, kan man stadig nå at score point til sit hold. Det giver masser af intensitet i matcherne og alle får spillet 18 huller.
De 4 kampe spilles altid i weekenden. De fleste matcher afvikles søndag eftermiddag - resten om lørdagen.
Sidste bold sendes normalt ud inden kl. 14.
I 2025 spilles der i flg. weekender: (Man spiller enten lørdag eller søndag.)
Præmier
Mere end hver 4. hold vinder 6 greenfee billetter – eller faktisk trækkes der lod. Alle hold starter med et antal lodder. For hver kamp holdet vinder, får holdet flere lodder. Så alle kan vinde greenfee billetterne, men de hold der vinder flest kampe har den største chance.
Tilmelding
Tilmelding senest den 20. marts 2025. Til Kenneth på kontoret, eller til Lars Bo Nielsen, larsbo1955@gmail.com
Det er gratis at deltage.
Vil du sammen med dine venner spille golf på 4 andre baner end Tange Sø Golfklub, GRATIS, så tilmeld dig her.
Læs mere på www.venskabsturnering.dk
Tange Søvej 68, 8840 Rødkærsbro – Telefon 86 65 94 20 – mail: tangegolf@tangegolf.dk