Så er det blevet efteråret og vejret er blevet mere fugtigt og regnfuld. Efteråret betyder også, at vi går i ydersæson,
temperaturerne falder, og det samme gør bladende,og fokus i greenkeepergården begynder at ændre sig lidt.
Som i sikkert har oplevet er vi begyndt at forberede banen, især green og teesteder på vinteren, med sprøjtning, eftersåning og topdress af udsatte områder.
Vi lukker udsatte/våde områder af, det skulle gerne hjælpe med at få os alle sammen ledt den rigtige vej rundt om specielt disse områder.
Grundet den megen regn kommer vi også til at lukke banen, eller dele af banen helt pga. vand.
Hvis det fortsætter, overvejer vi en 9 hullers combi bane af de ”tørreste” huller. Alle disse tiltag plus yderligere,
der måske kommer, er med til at sikre os, at næste sæson kommer godt i gang.
Husk at bestille tid op ad dagen, hvis I vil have chancen for at spille til sommer greens, vi tjekker sidste gang kl. 11,
og kan der ikke åbnes på det tidspunkt er greens lukket for dagen og der spilles til vintergreens.
Husk at lægge op på banen, og når vi går over til vinter greens skal der bruges måtter.
Vi har nu taget vand af vandingsanlægget, hvilket også betyder at toiletterne lukker for sæsonen,
samt der ikke er vand på vaskepladsen, springvand, og vandhanen på hul 10.
Vi er stoppet med at samle bolde på udslagsbanen, så det er samle selv i kurve, eller med gå opsamleren.
Samtidig er græs udslags området helt LUKKET for i år, der må kun slås fra måtter.
I den nærmeste tid vil river, bænke og skraldespande blive hentet ind fra banen,
der vil selvfølgelig være nogle enkelte tilbage på banen som det plejer, men hvor mange skraldespande som kommer retur ud på banen igen til foråret,
er vi ikke helt sikre på endnu, vi skal som alle andre til at sortere affald, derfor kommer vi måske til at lave nogle færre affaldsområder,
hvor der vil stå flere spande.
De løsninger som vi kigger på, vil være 2-4 skralde områder, som man så bringer sit skrald med til,
det vil hovedsageligt være omkring start/slut spil, parkerings pladsen og klubhuset.
Louise som har været hos os gennem det meste af sæsonen, har vi nu har ansat som elev,
så tag godt imod hende, hun er lige nu på skole, men ellers vil hun være her hele året igennem.
Denne sæson har vi haft nogle tiltag, fugle, nyt vandingsanlæg på TIKMA COURSE PAY&PLAY, plantning af træer, og meget andet.
Vi kan konstatere at vi har et rigt dyre liv og især fugleliv, som er stødt voksende både i variation og antal på banen,
i denne sæson har der ikke været så mange angreb af gåsebiller og der af følgende skader på banen som sidste år,
så håber det er fordi vi har flere fugle som fanger insekter på banen
I vinters, plantede vi mange større træer på banen, som er kommet ganske godt, frivillige har også brugt mange timer på at vande dem især i foråret hvor der var meget tørt,
og vi lavede nyt vandingsanlæg på TIKMA COURSE PAY&PLAY, som har fungeret perfekt fra starten,
hvilket har betydet vi kan vande om natten og dermed genere spillerne mindre, samtidig har vi sparet mange timer på ikke at skulle håndvande tee og fairway.
Der er selvfølgelig en større økonomisk her og nu post, men den tjener sig hjem i timer og især kvalitet på banen.
Vi vil gerne sige tak for denne sæson, til medlemmer, gæster og især de mange frivillige som har faste hold og opgaver,
og de mange som vi kan trække på til projekter, det er absolut en stor hjælp for klubben,
og med til at højne standarten heler vejen rundt i klubben.