14. februar 2024

Afsked med Tobias

Tobias har desværre valgt at sige op.

Mandag d.5. februar modtog vi i bestyrelsen med beklagelse Tobias opsigelse gældende fra 1. marts 2024. 

Tobias har været tilknyttet TSG i 10 år, heraf de sidste to år som ansat på fuld tid. I de 10 år har Tobias udover opgaven som træner for klubben og ansvarlig for salget i vores golfshop, hvert år i samarbejde med rekrutterings- og begynderudvalget stået for træningen af de mange nye medlemmer, der er startet i vores klub.

Det har givet Tobias en stor viden på det personlige plan om mange af klubbens spillere, hvilket for manges vedkommende har udviklet sig til et personligt venskab.

Bestyrelsen vil gerne fremhæve den store indsats, som Tobias leverede i golf- og corona året 2020, da han hjalp klubben igennem en vanskelig periode, hvor han udførte administrative opgaver på kontoret på halv tid. Noget som klubben på grund af også den økonomiske usikkerhed var nødt til.

Tobias har ønsket at prøve noget helt nyt muligvis i en anden branche, for på den måde at få et mere afbalanceret familieliv.. På klubbens vegne ønsker bestyrelsen Tobias alt held og lykke fremover med sit “nye liv” på arbejdsmarkedet.

Vigtigt info: Alle der måtte have timer/lektioner til gode ved træneren/Tobias overføres til den nye træner.