XL GOLF

For et tillæg til dit normale kontingent, som fuldtidsmedlem i din golfklub, på kr. 900,00, kan du være med i XL-Golf.
XL GOLF er en aftale mellem golfklubberne:

  • Hammel Golf Klub
  • Ikast Tullamore Golf Club
  • Kalø Golf Club
  • Randers Golf Klub
  • Tange Sø Golfklub
  • Viborg Golfklub
  • Aarhus Aadal Golf Club
    – i alt 144 huller.

Som medlem af XL GOLF kan du frit spille, lige så mange runder du har lyst til, på de nævnte baner – dit medlemskab gælder hele kalenderåret!

Vilkår gældende for ordningen

Du kan frit, uden begrænsninger, spille på de øvrige deltagende golfklubbers golfbaner som greenfee spiller, med de rettigheder og pligter en greenfee spiller har.
Alene fuldgyldige medlemmer i de deltagende klubber kan blive omfattet af ordningen. Du SKAL bestille og bekræfte din tid på GolfBox!

Eksisterende rabataftaler mellem klubberne

De eksisterende rabataftaler mellem golfklubberne fortsætter uændret, for de af de respektive golfklubbers fuldgyldige medlemmer, som ikke vælger at tilkøbe XL GOLF.

Arrangementer

Når du deltager i specielle arrangementer, som f.eks. Company Days eller Klub i Klubben ”pakkeløsninger”, må du forvente at skulle betale samme pris for deltagelse, som de øvrige deltagere. Du kan altså ikke forvente at kunne benytte dit XL GOLF i forbindelse med sådanne arrangementer, med mindre det er udtrykkeligt aftalt med klubben.

Karenstid

For at modvirke at et medlem skifter fra en XL golfklub til en anden XL golfklub med et lavere kontingent, for derefter at fortsætte med at spille i medlemmets gamle hjemmeklub under fritspils-ordningen, indføres en karenstid på 1 år fra indmeldelsestidspunktet i den nye klub, før medlemmet kan blive XL GOLF medlem i den nye klub. Dette gælder dog ikke såfremt skiftet sker på grund af flytning til ny adresse nærmere den nye klub.