Propositioner Tangetøsernes tirsdagsturnering

Deltagere:

Alle damer, der er fyldt 19 år, eller som er udtaget til bruttotruppen til eliteholdene.

 

Turneringsform:

Vi spiller alle 18-huller stableford og tilmelder os i en række, som hver tirsdag vil

blive opdelt i tre lige store rækker A, B og C.

 

Tirsdagsturneringer hos Tangetøserne:

Alle tirsdage fra den 2. april til den 25. juni og igen fra den 6. august til den 24. september 2019.

Det koster kr. 30,- pr. gang at deltage i tirsdagsturneringen.  Betaling (i kuvert med navn og DGU-nr.+ handicap) skal ske i Tangetøsernes postkasse inden start. Man kan ikke deltage i turneringen, hvis ikke der er betalt inden start.

Scorekort kommes efter runden i samme postkasse. 

Alle scorekort skal afleveres – også ved no return, (dvs. at man ikke gennemfører runden).

Disse tirsdage er der frit valg af starttider. Vi opfordrer til, at man efter runden går i klubhuset for at fremme det sociale samvær.

 

Månedsafslutninger hos Tangetøserne:

Den sidste tirsdag i hver måned vil der være månedsafslutninger med tilmelding på GolfBox og betaling via netbank. Reg. 4716 konto 4788477775. Overførsel senest mandagen før.

Ved månedsafslutningerne er der gunstart (dvs. at alle starter samtidig fra forskellige huller), og turneringsbestemmelserne vil fremgå af tilmeldingslisten på golfbox.

Prisen i denne sæson er kr. 130,- inkl. efterfølgende spisning i klubhuset. 

 

Præmier:

Antallet af præmier afhænger af deltagerantallet.

Der er en præmie pr. påbegyndt 7 deltagere i hver række. Ved lige score er det spilleren med laveste handicap, der vinder. Præmierne uddeles som gavekort eller gaver ved månedsafslutningerne. I alle tirsdagsturneringer spilles nærmest flaget på hul 3, 11 og 17. Præmier for nærmest flaget er en flaske vin.

NYT NYT – Nærmest flaget giver en flaske vin, hvis man ligger inden for 2 flaglængder. Dette blev besluttet ved årsafslutningen i 2018.

Dog spilles med målebånd ved månedsafslutningerne.

 

EDS-runder

Alle runder er EDS-runder, dvs. handicapregulerende. Scorekort skal altid udfyldes korrekt og afleveres straks efter turneringen. Mangelfuldt udfyldt scorekort medfører diskvalifikation.

Husk dato, medlemsnummer, navn, index, række, samt markør- og spillerunder-skrift. 

Husk også medlemsnummer for markøren.

 

Støt vore sponsorer – de støtter os!