Tangetøserne

Alle damer i Tange Sø Golfklub er meget velkomne til at deltage i dameklubben “Tangetøserne” – uanset handicap.

Vi har alle været nye og brugt rigtig mange slag, så det er der fuld forståelse for. Alt andet ville være et mirakel.

Vi spiller alle golf for at have det hyggeligt, nyde naturen – og så selvfølgelig forsøge at få så mange points som muligt. Er du begynder, har du flere slag til rådighed, så alle kan spille på lige fod med hinanden og dyste om points.

Tangetøserne spiller hver tirsdag, når vi hver især har tid og lyst. Nogle har tid om formiddagen, andre vil gerne spille om eftermiddagen, mens nogle andre stadig er belastet af arbejdsmarkedet og må vælge tider sidste dagen.

Gå ind på www.golfbox.dk og find en tid, der passer dig. Det er i vores dameklub helt normalt og meget velkomment, at du skriver dig på hos andre damer – også nogle, som du i forvejen ikke kender, eller som har et lavere handicap.

Jo mere du deltager – jo flere vil du hurtigt lære at kende, så du snart føler dig som en  af Tangetøserne.

Du er også velkomment til at vælge en tid sammen med en anden dame, som startede samtidig med dig. Så får vi to nye damer med i dameklubben. Herligt!

Vel mødt til en sæson med tidligere og nye spillere i dameklubben.

– Dameudvalget