Vintergolf – Beretning 2018/2019

 

 

 

Denne vintersæson er netop afsluttet hvorfor en beretning må være på sin plads!

En stor tak skal lyde til Arne Leth og Henry Christensen, der har valgt at trække sig ud af vinterudvalget. De har i flere år stået bi ved gennemførelsen af de planlagte mandagsmatcher – TAK!

Arne og Henry har givet depechen videre til Poul Erik Rasmussen og Ib Jespersen som herved bydes velkommen til arbejdsopgaverne fremover.

Vi indledte mandagsmatcherne den 5/11 2018 med 45 deltagere og afslutningsmatchen blev afviklet den 25/3 2019 med 54 deltagere.

Der har igennem vinteren været 728 medlemmer til start, hvilket giver et gennemsnit på godt 40 deltagere. Den store opbakning er vi meget tilfredse med!

Konkurrencen er fortsat et element der har stor betydning, der er blevet udleveret 138 flasker vin samt nogle bolde og specialpræmier i forbindelse med Mortens Aften/indledningsmatchen 5/11 2018

Månedsafslutningerne er blevet fejret med lidt godt til ganen: suppe, gløg og æbleskiver, suppe, suppe, fastelavnsboller og ved afslutningsmatchen: suppe, kaffe og småkager.

Økonomisk nåede vi i mål med en kassebeholdning på kr. 666,00 der overføres til næste vinter, der indledes mandag den 4/11 2019 med seneste fremmøde kl. 8.30

Vel mødt til den kommende sæson!

Poul Erik, Ib og Kjeld