Golfoplevelser i Gambia.

Rejser man til Gambia, er det nok ikke lige en runde golf man har i tankerne. Men vi nu har været i Gambia 2 gange, og begge gange har vi spillet golf . Jeg vil her prøve at fortælle lidt om, hvordan man spiller golf på Gambiansk.
Fajara Golf Klub ligger syd for hovedstaden Banjul. Det er muligt at leje udstyr i klubben, og selvfølgelig skal hver spiller også have en caddy. Dette opdager man allerede inden man ankommer til klubben, da de unge golfspillere nærmest står i kø, for at tilbyde deres assistance. Udover en caddy, skal man også have en ”brown-sveeper”. Hvad denne skal bruges til, kommer jeg tilbage til senere. Udstyret lejes i receptionen. Husk selv at medbringe tees og bolde. 

 

 

Banen er en en ”skovbane ” omgivet af store træer og palmer , samt enkelte vandhazarder. Banen er en par 69 bane,  og det skulle hurtigt vise sig , at vi fik brug for vore alle vore slag , plus lidt til. Tee stederne er omkranset af gule eller røde betonblokke, som er hævet i forhold til terræn. Fairways var ikke blevet slået efter regntiden, og lignede en mellemsvær dansk rough. Heldigvis skulle vi lægge bolden op på de medbragte måtter, hvilket gjorde det lidt lettere at spille. Men til tider var det svært ,blot at skulle ”trække jernet” gennem det lange græs.
Vel ankommet til green, venter der atter en oplevelse. Da græs kan være en mangelvare , består greens af en blanding af motorolie og strandsand. ! Derfor kaldes de også brownies af de lokale. Underlaget er ganske udmærket at putte på, og nedslags mærker findes stort set ikke. Når bolden ligger på green, skal vores ”brownsveeper” i aktion. Han markerer bolden, og trækker nu et medbragt tæppe, fra boldens placering og direkte i putte linien til hullet. Bolden genplaceres og nu kan man putte. Puttelinie kan meget tydeligt aflæses – bagefter . Men så absolut en oplevelse at spille på dette underlag. Sweeperen er for øvrigt en af de lokale unge , som er i lære som caddy .

 

 

Midtvejs rundt på banen, kommer der pludselig en ung mand på scooter op ad fairwayen. Han tilbyder, at hente drikke varer til os – mod betaling selvfølgelig. I løbet af kort tid er han tilbage med det bestilte, og vi må selvfølgelig betale for drikkevarer til hele holdet. 400 Dalasi ( ca.70 kr). I samme forbindelse kommer ”chef caddyen” tilfældigvis forbi, og giver os en mappe hvori man kan tegne sig for et sponsorat til klubbens månedlige caddy turnering. Da det ser ud til at det mest populære beløb er 400 Dalasi (standard beløb), giver vi det samme beløb. Alle er glade, og vi betaler!
Man får en god og positiv oplevelse af golf, på en helt ny måde i Fajara golf klub. Men ok, det koster lidt. Alt i alt løb dette lille eventyr på banen op i 100 Euro, incl . drikke penge.
Men som altid: Efter en god runde golf, går turen mod klubhuset. For at få adgang, skal man skive sig ind i logbogen, ved receptionen. Herefter kan man frit benytte sig af b.la klubbens store pool. En ½ liter af det lokale JulBrew koster her ca 10.- kr , hvilket er noget under prisen på stranden. Der er mulighed for at spise på stedet, så prøv endelig det lokale golf køkken.
Rejser man til Gambia , er et besøg på Fajara Golf klub et must. Glæd dig til en god runde .

Man kan komme til Gambia, med Spies på flere måder . Turen går enten fra  København  via Helsingfors til Banjul, med charterfly. Man kan også vælge Billund – Brussel – Banjul, med almindeligt rutefly. Indkvartering på f.eks Sunset Beach ( all. incl ) eller Bungalow Beach ( på egen kost), eller  et andet hotel fra Spies . God tur .

Gunnar Lemming