Gæsters Feedback

Kære Bent, Rie og hele teamet i Tange Sø Golfklub.
På alle de deltagende medlemmers vegne, TUSIND TAK for en dejlig golf dag hos jer i går.
Det var som sædvanlig, en meget fin oplevelse.
Tak for den flotte servicering fra start til slut. Selv dejligt solskinsvejr var der sørget for..
Bent og Rie, vil I overbringe en stor TAK til jeres kollegaer.

På vegne af
Odder Golfklub Seniorer
John


Fra Herreklubben i Ikast, skal lyde en stor tak for det gode arrangement, der var lavet til os den 16/9-2017.
Flot opdækning, fin morgenmad og frokost, og ikke mindst smilene fra serveringen.
Vi følte os virkelig velkomne.

Vand-problemerne på 8. og 9. hul, kunne man leve med.

På Herreklubbens vegne
Ib Lauridsen

 

Business Danmark golf 2016

Hej Tange Sø.
Lørdag den 7. maj 2016 afholdte vi en af vores golfturneringer i Tange Sø Golfklub, og vi vil gerne sige
tak for en god oplevelse med bragende flot vejr på årets første sommerdag.

Banen som var sat virkelig godt op, var både drilsk og udfordrende.
Vi troede vi skulle brænde banen af, men blev klogere da vi kom ind.

Alle 100 spillere roste banen standard og køkkenet stod ikke tilbage.
Det var en dejlig dag at være matchleder.

Med sportslig golfhilsen Jens Larsen

Business Danmark Golf

Bjerringbro-Silkeborg håndbold

Bjerringbro-Silkeborg har gennem en årrække haft et godt samarbejde med Tange Sø Golfklub.

Vi har med stor succes lavet en turnering sammen for vores samarbejdspartnere,
hvor alt fungerede til punkt og prikke.
Tange Sø Golfklub er et populært sted for vores samarbejdspartnere
at spille golf, hvor faciliteterne og området er helt i top.

Så vi har stor glæde af samarbejdet med Tange Sø Golfklub.
Per Rasmussen

Randers Fjord Golfklub – sommer 2014

Mit navn er Paul Erik Andersen,golfspiller
i Randers fjord golfklub,
Hvert år rejser vi en lille 4 mands gruppe rundt og spiller på forskellige baner i hele landet ,og nyder de oplevelser der følger med.

Før hver sæson, vælger vi tre af de mange klubber ud vi har besøgt som skilte sig ud
på en positiv måde, og beskrive for vore
medlemmer, hvad der er årsagen til at vi vil anbefale Tange sø Golfklub som en af de
tre besøgsværdige klubber.

Vi besøgte medio sommer 2014 Tange Sø Golfklub i dejligt solskinsvejr. Da vi kørte
op af den grusede vej fik  vi et fint første indtryk af banen, det blev ikke dårligere da
vi så klubhuset samt indspilbanen på vores højre side. Får man et første positivt indtryk
af den golfbane man har valgt at besøge, stiger humøret.
Vi fik parkeret, og skulle i gang med at tjekke ind. Gik derfor i klubhuset, der  oplevede vi en fantastisk
stor meget smart maskine som bad om vores kredit- kort, så ville den ordne resten,
ikke noget med penge i poser og skrive her og der, men den havde mange knapper.
Klubben var åbenbart klar over der kom nogle analfabeter fra en anden klub, så da
vi kom ind, stod der en sød smilende dame, som næsten inden vi havde
indført vores kreditkort og spurgte, om vil ville servicers, hvad vi taknemmelig sagde ja tak til.
Man er jo fantastisk servicemindet i denne klub på alle måder.

Udstilling med lækkert golftøj til rabat- priser som man ikke kan undgå at løbe ind i
når man skal have sit scorekort, hvorefter man ikke kunne undgå at se restauranten
som man nok hellere måtte reservere lidt mad hos, så det var klar når man kom ind fra runden.
Det er de små ting der ikke koster noget som jeg oplevede man lagde stor vægt på,
hjælpsomhed og et smil.
Banen var i en fantastisk fin form fysisk ændret til det bedre siden jeg besøgte banen sidst,
men hullerne havde man ikke ændret størrelsen på, de var lige vanskelige.
Da det så værst ud og man havde lige havde misset endnu en halv meters pot, dukkede for os et nyt tiltag op,
en bil med et skilt hvor der stod Baneservice og en mand med et smil der spurgte,
om han kunne byde på lidt til halsen samt lidt frugt, ikke dårligt.
Vi afsluttede vores dag i klubhuset med lidt mad en kold fadøl og et efterfølgende besøg i proshoppen,
det var dyrt, men de var så flinke.
Da jeg vi som før omtalt skal foreslå 3 af de baner som vi vil anbefale for den kommende sæson, vil Tange Sø helt sikkert være en de tre.

Vi vil ønske Tange Sø golfklub en god sæson 2015, og på gensyn.

Med venlig hilsen de 4 tilfredse fra Randers Fjord Golfklub.

Blåvandshug Golfklub – 9. juli 2014

Tange Sø Golfklub
Onsdag d. 9 juli 2014 var vi et selskab på fire par der havde den store fornøjelse at
spille en 18 hullers runde på Jeres vidunderlige golfbane.

Ud af de fire par, var et par fra Middelfart Golfklub, et par fra Kolding Golfklub og to
par fra Blåvandshuk Golfklub, så vores samlede bedømmelsesgrundlag favner bredt.

Vi var alle enige om at I har en enestående god, varieret og smuk golfbane der byder
på udfordringer der kan tilfredsstille alle amatørgolfer.
Én af de ting vi lagde særlig mærket til, var hvor grønt alting var. Det gjaldt både
Fairways og Greens, I må have været heldige med at få tilpas mængder af regn i Jeres område.
Banens Greens var i en super tilstand, utrolig veltrimmet med en fuldstændigt ensartet græsbelægning,
der gjorde at de ikke var for hurtige eller for langsomme.
Det eneste vi kunne finde, hvis der skal være et kritikpunkt, var at der i nogle enkelte Bunkers,
var brugt noget sand der muligvis indeholder for meget Ler, og som gjorde at
de var alt for hårde at slå i og dermed var det næsten umuligt at ”styre” bolden.

At spille en runde på Jeres golfbane og efterfølgende indtage et glas koldt fadøl,
og diverse lette anretninger på Jeres solbeskinnet  terrasse – alting til rimelige priser –
har givet os lyst til igen at gentage et besøg hos Tange Sø Golfklub.

Med venlig hilsen
Jens Fauerholm
Baneudvalgsformand
Blåvandshuk Golfklub

Jette Bohart – Skovlunde – Herlev

Kære Tange Sø Golfklub
Efter denne dejlige sommer med besøg på ca 15-20 danske golfbaner må jeg lige give jer et
rosende ord med på vejen.
Jeg har igennem flere år besøgt jeres golfbane og hvert år har jeg sagt det er en af Danmarks
bedste og flotteste baner.
Det er en fornøjelse at komme til så smukt et anlæg.  Allerede i receptionen bliver man modtaget
med hjælpsomhed og et smil. Flotte tiltag på banen med ny anlagt sø.
Dejligt med en god golf shop med venlig betjening. Mange huller med fantastisk udsigt.
Greens,fairways og  tee steder upåklagelige, stor ros til greenkeeperne.

Lige meget hvor jeg kommer hen og hvem jeg taler med, anbefaler jeg at Tange Sø Golfklub.

Stor ros til jer, held og lykke frem over.
Venlig hilsen
Jette Bohart
52-421

Odder Golfklub

En udflugt er ikke bare en tur.

I seniorklubben fra Odder Golfklub er en udflugt ikke bare en tur til en anden bane,
nej det skal være en oplevelse på alle måder.
Vi har 217 medlemmer i seniorklubben og når vi tager på udflugt er der mellem 100 og 135 medlemmer der deltager.
Det stiller store krav til den klub vi besøger og det er jo ikke alle klublokaler der kan
klare at modtage sådan en flok golfspillere. Det har vi fundet i Tange Sø Golfklub og
vi skal  hertil for tredje år i træk.

Når vi kommer så mange er der mange ting der skal kunne klares, og ikke mindst det kulinariske er en vigtig del af udflugten.
Banen er jo dejlig at spille, skønt den kan være hård for seniorer, men vi har aldrig haft problemer.
Der er en rigtig god stemning når man kommer og alt er klappet og klar til en dejlig dag,
takket være en god hjælp fra sekretariatet. Vi er altid blevet mødt med et smil på trods af at,
der altid vil være rettelser på selve dagen med så stor en flok, hvor der jo kan opstå sygdom.
Bane og klubhus er fantastisk, men betjeningen er også helt i top, og når vi kommer ind efter matchen (gunstart),
er man klar ved hul 19 så der ikke opstår lange køer for at få slukket tørsten.
Når man ser på bordets glæder, bliver man altid overrasket over det fantastiske udbud
og den mængde der er, så der er aldrig nogen der har forladt klubben sulten.

Der er jo en grund til at vi kommer igen og igen.

Fra Odder Seniorklub vil vi gerne sige tak for nogle dejlige dage på banen og i klubhuset.
Vi vil også takke for den hjælp der er stillet til rådighed for os.
Vi glæder os til vores næste besøg i juni 2013.

      

Venlig hilsen
Hans Henrik Conrad
Formand for Seniorklubben
Odder Golfklub