Par 3 Banen

En del af træningen for begyndere foregår på Tange Sø Golfklubs Par 3 bane.
Banen består af ni huller i forskellig længde og sværhedsgrad.
Vi spiller med maksimalt 4 personer pr. hold og vi laver nye hold hver gang, så I kommer til at kende hinanden.
Der er instruktør (Ikke træner) på hver gang der spilles, så vi kommer naturligt omkring div. regelspørgsmål og almindelig opførsel på en golfbane.

Vi spiller slagsspil efter følgende format:

  • Herrer har i alt 45 slag til 9 huller
  • Kvinder har i alt 50 slag til 9 huller
  • Der må maksimalt bruges 8 slag på et hul, herefter samler man bolden op og følges med holdet til næste hul.
  • Vi spiller efter de normale golfregler
  • Udstyr kan lånes af klubben i tiden som prøvemedlem, eller man kan medbringe egne
  • Man skal selv medbringe bolde, tees og pitchfork

Banen skal bestås to gange før man er klar til begynder/kaninmatcher på den store bane.
Det er kun officielle turneringer der er tællende! Men man er velkommen til at øve sig imellem
turneringerne, og i golf betyder øvelse en hel del!

Man er velkommen til Par 3 banens turneringer, så snart man har haft første træningstime hos træneren.
Bare mød op så tager vi det derfra, og man er velkommen til at deltage gennem hele begynderforløbet.
Der er tilmelding til turneringerne (Ophæng på begynder tavlen)

Mvh
Par 3 bane udvalget