Medlemmerne laver fuglekasser

Som noget nyt, har vi i vores golfklub fået dannet et hold af fugleinteresserede frivillige, der hen over vinteren vil berige vores bane med “boliger” til vores flyvende gæster.

I golfklubben vil vi gerne vise, at vi har et grønt image ved b.la. at gå ind og lave boliger, hvor fuglene kan yngle. Det gør vi af flere grunde. 

Den ene er, at vi gerne vil have fuglene til at bekæmpe forskellige insekter, f.eks. gåsebillen, der for tiden findes i et stort antal på vores baner. Gåsebillens larver æder rødderne på græsset, som efterfølgende går ud. 

Den anden grund er, at vi gerne vil have så mange forskellige fugle til at yngle på banen og i banens nærområderne, således vi kan nyde fuglesang og synet af fugle, når vi spiller på banen.