Klubnyt, uge 42

I denne uges Klubnyt skrives der om:

  • Frivillige arbejdsdage
  • Baneservice
  • Golfhæftets Julekampagne
  • Spillegrupper

Frivillige arbejdsdage

Torsdag den 28. oktober, klokken 9.00 – 12.00, mangler greenkeeperne frivillige hænder på banen. Har du tid og lyst, så tilmeld dig via maskinhus@sport.dk.

Lørdag den 30. oktober, klokken 9.00 – 12.00, afholdes der, traditionen tro, den afsluttende arbejdsdag, hvor både banen og klubhuset står for skud. Har du tid og lyst, så tilmeld dig via maskinhus@sport.dk.

Baneservice

Der er brug for flere frivillige hænder til at køre Baneservice.

Baneservice kender du formentlig – det er de flinke personer, der jævnligt kører rundt og sælger drikkevarer, chokolade og sandwiches, når du er ude og spille.
Derudover, så er Baneservice også med til at sørge for, at spillet flyder ude på banen, samt kontrollerer spillerne på banen, i henhold til dagens startliste.

Har du lyst til at være en del af dette hold, eller høre nærmere, så kontakt Britt eller Lars via cafe@tangegolf.dk eller proshop@tangegolf.dk.

Der afholdes møde omkring Baneservice, i klubhuset, søndag den 24. oktober, klokken 10.00.

Golfhæftets Julekampagne

Igen i år har I mulighed for at købe Golfhäftet hos os og samtidig støtte klubben! For hvert kort vi sælger, tjener klubben penge, som kommer os alle til gode.

Med Golfhäftet kan du spille golf til 50% greenfee på mere end 1.150 baner i Europa – og næsten 100 baner i Danmark. Der skal altså ikke spilles mere end ca. 2-2,5 runder før pengene er tjent ind igen. Golfhäftet er med andre ord den perfekte julegave til golfspilleren, der har alt!

Her op til jul, kører Golfhäftet en kampagne, hvor man ved køb af 2 stk. Golfhäftet 2022 får 1 gave med i købet. Du vælger selv om du vil have en Golfhue, evighedstee’s eller et par golfstrømper. 

Kontakt kontoret på tangegolf@tangegolf.dk, for at købe dit Golfhæftet 2022.

Spillegrupper

Vi bliver en gang i mellem kontaktet af enlige medlemmer, der mangler nogen at spille med, enten på 18 huller eller Pay & Play banen.

Er du i samme båd? Så skriv eller ring til kontoret, eller kom ud forbi.
Så laver vi en liste med jer, og vil prøve at sætte jer i kontakt med hinanden.

Nu går sæsonen på hæld, men vi vil også gerne opfordre til, at deltage i de forskellige Klubber i Klubben, og den vej igennem møde en masse nye ansigter – og samtidig bidrage til det store og flotte arbejde, der bliver lavet.

2021-10-22T12:34:08+02:00oktober 22nd, 2021|