I denne uge skriver vi omkring:

  • TA’ MED UD OG SPIL
  • Nyheder fra Proshoppen
  • Frivillige til Baneservice, AD HOC og Caféen
  • Orientering omkring XL GOLF og fritspil i Hernings Golfklub
  • Hjælpere til Dormy Elite Tour (Drenge)
  • Støtteturnering for Team Tange Sø v/Revisionshuset Tal & Tanker
  • Klubturnering v/Caddie Golfrejser

TA’ MED UD OG SPIL

Torsdag den 27. maj.
Mødetid kl. 17.30 og Gunstart kl. 18.00.

Dette er muligheden for alle fuldtidsmedlemmer i Tange Sø Golfklub, til at invitere en ikke golfspiller med på golfbanen – og samtidig et led i Golfklubbens rekrutteringsplan.

En spiller, fra Tange Sø Golfklub, spiller greensome på hul 10-18, med en gæst, der ikke er medlem af en golfklub.
Efterfølgende serveres der en let anretning på terrassen ved klubhuset, eller indendørs, i forhold til ovennævnte lovgivning.
Samtidig er der en masse præmier, alt efter deltagerantal.

Sidste tilmelding, tirsdag den 25. maj, klokken 16.00, via mail på tangegolf@tangegolf.dk.
Du bedes oplyse dit medlemsnummer, og fulde navn på din gæst.

Nyheder fra Proshoppen

Proshoppen informerer om kommende Fitting Dage – klik her!

Frivillige til Baneservice, AD HOC og Caféen

Baneservice:

Der er brug for flere frivillige hænder til at køre Baneservice.

Baneservice kender du formentlig – det er de flinke personer, der jævnligt kører rundt og sælger drikkevarer, chokolade og sandwiches, når du er ude og spille.
Derudover, så er Baneservice også med til at sørge for, at spillet flyder ude på banen, samt kontrollerer spillerne på banen, i henhold til dagens startliste.

Har du lyst til at give en hånd med, eller ønsker flere informationer omkring Baneservice, så tag kontakt til Finn Pedersen via finn.pedersen.160@hotmail.dk.

AD HOC:

Greenkeeperne har oprettet et AD HOC hold, til forskellige opgaver på banen.
AD HOC holdet har ingen faste dage, men er et hold som Greenkeeperne kan henvende sig til, hvis de har brug for hjælp til nogle opgaver.
Tilmelder du dig til dette hold er du ikke tvunget til at være med, når Greenkeeperne skriver ud omkring diverse opgaver.
Du melder dig bare til, hvis du har tid og lyst den pågældende dag.

Har du lyst til at være en del af dette hold, så kontakt Kristian Munk via maskinhus@sport.dk.

Caféen:

Når Caféen får store selskaber til spisning, så vil der mange gange være brug for nogle ekstra hænder, i forhold til borddækning, servering, afrydning og opvask.
Dette kan være både i hverdage, samt weekend- og helligdage.
Tilmelder du dig til dette hold er du ikke tvunget til at være med, når Caféen skriver ud omkring diverse arrangementer.
Du melder dig bare til, hvis du har tid og lyst den pågældende dag.

Har du lyst til at være en del af dette hold, så kontakt Britt og Henrik via cafe@tangegolf.dk.

Orientering omkring XL GOLF og fritspil i Herning Golfklub

Når der spilles greenfee i XL klubberne og Herning Golfklub, så er det stadig vigtigt, at I husker at bekræfte jeres starttider.
Først og fremmest, så skal I have bagtag med, når I spiller greenfee, også selvom det er fritspil.

Hjælpere til Dormy Elite Tour (Drenge)

Den 5. & 6. juni, kommer landets bedste juniordrenge til Tange Sø Golfklub, og skal spille turnering.

I den forbindelse har vi brug for en masse frivillige hænder begge dage, til at være forecaddies på banen.
Vi håber på, at der er så mange, som gerne vil hjælpe til, at det bliver vagter på max. 3 timer.

  • Forcaddies
    – En forcaddy vil for eksempel stå i svinget på hul 5, og kigge efter når der bliver slået ud fra teestedet. De fleste spillere vil slå langt ind over træerne, og kan derfor ikke se, hvor bolden lander. Forcaddy’en indikerer til spillerne, hvor vidt bolden er i spil eller ej.

Har du lyst og mulighed for at hjælpe til, en eller begge dage, så kontakt Lars på proshop@tangegolf.dk, 86 65 94 20 – tast 3 eller henvend dig i Proshoppen.

Støtteturnering for Team Tange Sø v/Revisionshuset Tal & Tanker

Den 24. maj, 2. pinsedag, afholdes der Støtteturnering for Team Tange Sø, med Revisionshuset Tal & Tanker som turneringssponsor.
Læs flere detaljer omkring turneringen under Klubturneringer på GolfBox.

Sidste tilmelding er onsdag den 19. maj, klokken 18.00.

Klubturnering v/Caddie Golfrejser

Søndag den 30. maj, er der Parturnering v/Caddie Golfrejser.
Læs flere detaljer omkring turneringen under Klubturneringer på GolfBox.

Sidste tilmelding er onsdag den 26. maj, klokken 18.00.