Kære medlem og gæster

Det vil fra søndag den 26. april, være muligt at booke lektioner ved Tobias Rørbæk Jensen. Kalenderen er åben på Golfbox, dog i begrænset omfang.
Book gerne selv din tid, eller kontakt Proshoppen via proshop@tangegolf.dk eller 86 65 95 03.

Træn gerne – men gør det sikkert

Der er igen åbent for træning, men sammen er vi nødt til at følge nogle forebyggende regler, så vi minimerer smitterisikoen mest muligt.
Det er af yderste vigtighed at vi sammen følger disse regler. Derfor har jeg  lavet en tjekliste til dig som elev, med hvilke forholdsregler du skal følge inden lektionen, for at vi sammen kan mindske smitterisikoen.

• Bliv hjemme og aflys træningen, hvis du har de mindste symptomer som snue, hoste eller feber. Du kommer naturligvis ikke til at betale for den aflyste lektion.
• Husk at vi sammen sørger for at holde minimum 2 meters afstand
• Vask hænderne før og efter lektionen.
• Undgå at berøre dine øjne, næse og mund
• Hvid du skal hoste eller nyse, så gør det i dit ærme
• Brug gerne håndsprit
• Undervisningen tilpasses så vi undgår fysisk nærkontakt

Ved eventuel sygdom bedes du vente mindst 2 døgn efter at du er blevet helt symptomfri, inden du booker en lektion.
Hvis muligt opfordrer vi dig til at medbringe dit eget udstyr.

Tak fordi du viser hensyn – jeg glæder mig til at se dig!