Der vil fra onsdag den 8. april blive åbnet op på Golfbox, så der kan bookes op til 4 personer pr. starttid. Samtidigt bliver der åbnet op for green-fee spillere på både 18 hullers og Pay & Play banen.
Det vil dog ikke være muligt at benytte sig af sit XL-medlemsskab, da ikke alle klubber i samarbejdet har åbnet op for green-fee spillere. Det samme er gældende for fritspilsordningen med Herning Golfklub, da denne heller ikke har åbnet op for green-fee spillere.

I forhold til COVID-19, kan I læse nedenfor, hvordan Tange Sø Golfklub forholder sig, og hvordan I som medlem/gæst skal forholde Jer.

Forholdsregler!

  • Klubhuset, Proshoppen, Caféen, træningsfaciliteterne, vaskepladsen og toiletter på banen er lukket.
  • Lockerrummet er åbent – der står håndsprit ved indgangen, der skal benyttes før og efter. Der må ikke være mere end 2 personer i lockerrummet ad gangen.
  • Bænke og skraldespande er blevet fjernet fra banen.
  • Alle river er fjernet fra bunkers, og bunkers betragtes som waste area. Jævn dog gerne sandet ud med foden, når I forlader bunkers.
  • Der er sat ”propper” i alle hulkopper, så bolden kan samles op, uden berøring af flagstangen.
  • Det er ikke muligt at leje buggies.
  • Det er ikke muligt at leje udstyr, til spil på Pay & Play banen.
  • Det er ikke muligt at få scorekort, der henvises til at bruge Golfbox app’en, eller udskrive tilsendte scorekort (pr. mail den 08.04.2020, til medlemmer af Tange Sø Golfklub)
  • Alle klubaktiviteter og arrangementer er aflyst til og med den 10. maj – risiko for forlængelse.

 

Restriktioner ved spil på banen!

  • Book og bekræft Jeres starttid via Golfbox hjemmefra, eller via Golfbox app’en.
  • Hold afstand! – både før, under og efter runden.
  • Mød ikke op på 1. tee-sted mere end fem minutter før Jeres starttid.
  • Det er tilladt for private ejere af buggies eller lignende at køre på banen – dog kun én person i buggien! For medlemmer af samme husstand er det tilladt at køre to personer sammen. 
  • Gå direkte til bilen og forlad området, så snart runden er overstået.

 

Betaling af green-fee på 18 hullers og Pay & Play banen!

  • Der kan kun betales green-fee via MobilePay – nummeret forefindes ved 1. tee-sted på både 18 hullers og Pay & Play banen.
  • Se den aktuelle green-fee pris, på 18 hullers banen, når I booker Jeres starttid – vær opmærksom på, at der er varierede priser på 18 hullers banen.
  • Se den aktuelle green-fee pris på Pay & Play banen, ved 1. tee-sted.,
  • Betales der med green-fee billetter, så skal disse påføres Jeres klub+medlemsnummer og afleveres i ”green-fee boksen” ved 1. tee-sted.
  • Green-fee skal være betalt inden runden starter.