|
Sommersæsonen 2012
Vi starter mandag, den 2. april , med mødetid senest kl. 08:30 og med tee off snarest derefter.
Banen er reserveret fra kl. 08:48.
Ved fremmødet afleveres et korrekt udfyldt scorekort samt 20- kr. pr. deltager, dog 30- kr.,
hvis man ønsker at spille "nærmest flaget" på par 3-hullerne 3+6+11+17.
Der er præmier til ca. hver 7. deltager samt et gavekort på 50- kr. til vinderen af "bag-nieren" i hver række den sidste mandag i hver måned..
Da vi forsøger at holde grupperne nogenlunde lige store, og da herre A-gruppen var blevet
noget større, end grupperne B og C, er der i år ændret lidt på gruppeinddelingen hos herrerne
i forhold til sidste år.
Herre A-gruppen er deltagere med handicap 00,0 - 22,0,
Herre B-gruppen er deltagere med handicap 22,1 - 28,0
Herre C-gruppen er deltagere med handicap 28,1 - 46,0.
Hos damegrupperne foretages ingen ændringer i forhold til sidste år
Dame A-gruppen er deltagere med handicap 00,0 - 25,0.
Dame B-gruppen er deltagere med handicap 25,1 - 32,0
Dame C-gruppen er deltagere med handicap 32,1 - 46.0.
Gruppeinddelingerne følges løbende, og der kan evt. blive foretaget ændringer i løbet af sæsonen.
Programmet for seniorudvalgets matcher.
Der spilles som hovedregel i Tange på alle mandage bortset fra helligdage og juli måned, dog spilles den 2. juli.
Mødetiden er kl. 08:30.
Mandag, den 14. maj, er der udflugt til Søhøjlandet, Gjern, med mødetid kl. 08:00 i Gjern.
Pris 200 kr. incl. greenfee og frokost.
Torsdag, den 7. juni, skal vi spille venskabsmatch mod Århus Ådal i Århus Ådal.
Mandag, den 11. juni, skal vi spille pokal- og venskabsmatch med Hjarbæk og Viborg i Tange.
Onsdag - Fredag d.29.-31. august er der arrangeret udflugt med 2 overnatninger på Hotel Des Nordens, Harrislee (lige syd for grænsen) og med golfmatch d. 29. på Sønderjyllands Golfklub ved Tinglev og d. 30. på Benniksgaard Golf Center, Rinkenæs (lige nord for Flensborg Fjord).
Pris: 1168,50 kr / person i dobbeltværelse. I enkeltværelse er prisen: 1643,00 kr.
Begge priser en incl. 2 x overnatning, 2 x morgenbuffet og 2 x Greenfee.
Der afholdes endnu en udflugt i efteråret (formentlig ultimo sep. md.), men den er endnu ikke helt planlagt.
Mandag, den 29. oktober er der afslutnings- og pokalmatch i Tange med efterfølgende fællesspisning, "generalforsamling" og hyggeligt samvær.
Nærmere beskrivelse, pris, tilmeldingsliste m.v. vedr. div. arrangementer ophænges på opslagstavlen i klubhuset og vil blive omtalt mere udførligt på vores hjemmeside under "Nyt fra seniorudvalget" samt ved vores mandagsmatcher.
Med venlig hilsen og god sæson.
Seniorudvalget.
|