ONSDAGSHERRERNE

 

Velkommen til Onsdagsherrerne i Tange Sø Golfklub

Med denne information vil vi gerne gøre herremedlemmer i TSG opmærksom på
Onsdagsherrerne og vore aktiviteter og håber du vil deltage i aktiviteterne

Det kræver ikke noget medlemsskab, at spille sammen i Herreklubbens regi.
Forudsætningen er blot, at du er herrespiller, at du er 19 år og har et handikap
index på max.40.

Klubben ledes af et udvalg på 7 medlemmer, som står for aktiviteterne i løbet af
sommeren.
Aktiviteterne er primært onsdagsturneringerne. Vi arrangerer også en forårstur til
en fremmed bane og deltager i en årlig venskabsturnering, som på skift afvikles i
Skive, Trehøje og Tange golfklubber.
Endelig spiller vi også en hulspils turnering hen over sommeren, sponseret af
STARK Bjerringbro.

Vi havde sidste sommer gennemsnitlig ca.60 spillere tilmeldt onsdagsturneringerne,
Vi kan se i Golfbox, at mange herrer spiller på onsdage uden at deltage i turneringen.
Vi vil derfor opfordre dig til at deltage.

De første onsdage i måneden, booker du en spilletid i Golfbox og spiller sammen
med dem, du ønsker.
Har du ikke nogen faste medspillere, så book dig endelig på en bold, hvor der er plads.
Derved får du kendskabet til andre herrer i TSG, og vi styrker sammenholdet i klubben.
Sidste onsdag i April, Maj, Juni, August og September spiller vi samlet i en turnering
med efterfølgende fælles spisning og udlevering af månedens præmier.
I Oktober afslutter vi golfåret med en lørdagsturnering med spisning.

Til alle arrangementer er der et indskud, som bruges til præmier, spisning og
opsparing til div. arrangementer samt tilskud til TSG. Tilskudet fra Herreklubben
til TSG bliver øremærket aftalte forbedringer af vore faciliteter.

Vi har selvfølgelig nogle kriterier for spilafviklingen for onsdagsturneringen.
Se venligst 'PROPOSITIONER' eller i 'TSG årsskrift' 'Propositioner for Onsdagsherrerne'.
Invitation til de øvrige aktiviteter bliver meddelt i 'AKTIVITETER' og ophængt
på "Onsdagsherrernes" opslagstavle i klubben.

Du er altid velkommen til at kontakte udvalgets medlemmer, se vore navne, tlf. og
mail adr. i menupunkt 'BESTYRELSE' eller i 'TSG årsskrift'.
Vi håber nu, at du har lyst til at deltage i Onsdagsherrernes aktiviteter.

Hilsen
Onsdagsherrerne

 

 

 

        

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 









Hjælp til login
Glemt password?